புத்தாண்டு பிறப்புத் திருநாள்

90:1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.

90:2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

90:3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«

90:4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.

90:5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

90:6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

90:7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

90:8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.

90:9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.

90:10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.

90:11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

90:12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!

90:13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

90:14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

90:15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!

90:16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

90:17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

4:13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

4:14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

4:15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

4:16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

4:17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

6:5 Og naar I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de staa gerne i Synagogerne og paa Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.

6:6 Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

6:7 Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.

6:8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham.

6:9 Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;

6:10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;

6:11 giv os i Dag vort daglige Brød;

6:12 og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade vore Skyldnere;

6:13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.]