Psalm 2
2:1 Hvorfor er folkeslagene i oprør, og hvorfor udtænker folkene tomhed?
2:2 Jordens konger rejser sig; fyrsterne rådslår sammen imod HERREN og imod hans salvede:
2:3 »Lad os sønderrive deres lænker og kaste deres reb af os!«
2:4 Han som troner i Himlen, ler; HERREN spotter dem.
2:5 Så vil han tale til dem i sin vrede; forfærde dem ved sin harme:
2:6 »Jeg har dog indsat min konge over Zion, mit hellige bjerg.«
2:7 Jeg vil forkynde HERRENS dekret. Han sagde til mig: »Du er min søn; jeg har født dig i dag.
2:8 Bed mig om det, så vil jeg give dig folkene som din arv; jordens yderste ender som din ejendom.
2:9 Du skal knuse dem med et jernscepter; som en pottemagers lertøj skal du smadre dem.«
2:10 Og nu, I konger, vær kloge! Lad jer belære, I jordens dommere!
2:11 Tjen HERREN med frygt; fryd jer med bæven!
2:12 Kys sønnen så han ikke bliver vred og I omkommer på vejen; for hans vrede optændes hastigt. Salig enhver som søger tilflugt hos ham!