13:1
Hvis jeg taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rugende malm og en klingende bjælde.
13:2
Hvis jeg har profeti og kender alle hemmeligheder og har al kundskab, og hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
13:3
Og hvis jeg uddeler hele min ejendom, og hvis jeg giver min krop hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
13:4
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bliver ikke arrogant.
13:5
Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, holder ikke regnskab med det onde.
13:6
Den glæder sig ikke over uretfærdighed, men glæder sig over sandheden.
13:7
Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
13:8
Kærligheden ophører aldrig, men hvad enten det er profetier, de vil forgå, eller tungetale, de vil ophøre, eller kundskab, den vil forgå.
13:9
For vi erkender delvist, og vi profeterer delvist,
13:10
men når det fuldkomne kommer, vil det delvise ophøre.
13:11
Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte som et barn, overvejede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.
13:12
For vi ser nu gennem et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu erkender jeg delvist, men da vil jeg erkende, ligesom jeg er blevet erkendt.
13:13
Så nu bliver disse tre: Tro, håb, kærlighed, men størst af disse er kærligheden.