Septuagesima

9:1 Saa tog Job til Orde og svarede:

9:2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

9:3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!

9:4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

9:5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

9:6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;

9:7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

9:8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

9:9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

9:10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

9:11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

9:12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«

17:22 Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.

17:23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.‟ Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.

17:24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,

17:25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.

17:26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,

17:27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;

17:28 thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.

17:29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.

17:30 Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.

17:31 Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.‟

17:32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.‟

17:33 Saaledes gik Paulus ud fra dem.

17:34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.

25:14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;

25:15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.

25:16 Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.

25:17 Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.

25:18 Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

25:19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.

25:20 Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.

25:21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!

25:22 Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.

25:23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!

25:24 Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;

25:25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.

25:26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;

25:27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.

25:28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.

25:29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

25:30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.