அறுபதாம் நாளென்கின்ற ஞாயிறு

55:6 Søg HERREN, medens han findes, kald paa ham, den Stund han er nær!

55:7 Den gudløse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til HERREN, at han maa forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.

55:8 Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det fra HERREN;

55:9 nej, som Himlen er højere end Jorden, er mine Veje højere end eders og mine Tanker højere end eders.

55:10 Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, givet Sæd til at saa og Brød til at spise,

55:11 saa skal det gaa med mit Ord, det, som gaar ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det.

1:18 Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Daarskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.

1:19 Thi der er skrevet: „Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet.‟

1:20 Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper af denne Verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Daarskab?

1:21 Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Daarskab at frelse dem, som tro,

1:22 eftersom baade Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,

1:23 vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Daarskab,

1:24 men for selve de kaldede baade Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.

1:25 Thi Guds Daarskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.

4:1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.

4:2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:

4:3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.

4:4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.

4:5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

4:6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

4:7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.

4:8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟

4:9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟

4:10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.

4:11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,

4:12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟

4:13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?

4:14 Sædemanden saar Ordet.

4:15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.

4:16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;

4:17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.

4:18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,

4:19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt.

4:20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟