2:25
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
2:26
Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
2:27
Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
2:28
da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
2:29
„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
2:30
Thi mine Øjne have set din Frelse,
2:31
som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
2:32
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
2:33
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
2:34
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
2:35
(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
2:36
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
2:37
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
2:38
Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
2:39
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
2:40
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.