Pentecost

Whit Monday

Text cycle 1

Bible Translation

OT1931/NT1907 — Danish OT1931 + NT1907 with original orthography

📜
Old Testament

Psalm 104:24-30

104:24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

104:25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, baade smaa og store;

104:26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

104:27 De bier alle paa dig, at du skal give dem Føde i Tide;

104:28 du giver dem den, og de sanker, du aabner din Haand, og de mættes med godt.

104:29 Du skjuler dit Aasyn, og de forfærdes; du tager deres Aand, og de dør og vender tilbage til Støvet;

104:30 du sender din Aand, og de skabes, Jordens Aasyn fornyer du.

Epistle

Acts 10:42-48

10:42 Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.

10:43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.β€Ÿ

10:44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.

10:45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;

10:46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.

10:47 Da svarede Peter: β€žMon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?β€Ÿ

10:48 Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.

Gospel

John 3:16-21

3:16 Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

3:17 Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.

3:18 Den, som tror paa ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns Navn.

3:19 Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.

3:20 Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.

3:21 Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger maa blive aabenbare; thi de ere gjorte i Gud.β€Ÿ