Whitsunday (Pentecost)

31:31 Se dage kommer – det er HERRENS udsagn - da jeg vil slutte en ny pagt med Israels hus og Judas hus.

31:32 Ikke ligesom den pagt som jeg sluttede med deres fædre den dag da jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Egyptens land, disse som brød min pagt selvom jeg var deres herre – det er HERRENS udsagn.

31:33 For dette er den pagt som jeg vil slutte med Israels hus efter disse dage: – det er HERRENS udsagn - jeg vil give dem min lov i deres indre, og på deres hjerte vil jeg skrive den, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.

31:34 De skal ikke længere lære enhver sin næste eller enhver sin bror og sige: >Kend HERREN!< for alle kender mig fra deres mindste til deres største – det er HERRENS udsagn - for jeg tilgiver deres skyld, og deres synd vil jeg ikke længere huske på.

2:1 Da dagen for pinsefesten kom, var de alle samlet på samme sted.

2:2 Pludselig kom der fra himlen en lyd som af en stærk vind og fyldte hele huset hvor de sad.

2:3 Tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

2:4 De blev alle fyldte med Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden gav dem at sige.

2:5 Nu boede der i Jerusalem gudfrygtige jødiske mænd af alle folkeslag under himlen.

2:6 Da denne lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret; for hver enkelt af dem hørte dem tale på sit eget sprog.

2:7 De blev forbavsede og forundrede og sagde: »Hør, er alle de som taler, ikke galilæere?

2:8 Hvordan kan vi da høre dem tale, hver på vort eget modersmål,

2:9 vi partere og medere og elamitter, og vi som bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,

2:10 i Frygien og Pamfylien, Egypten og Libyens egne ved Kyrene, og vi tilrejste romere,

2:11 jøder og proselytter, kretere og arabere, vi hører dem tale om Guds store gerninger på vores egne tungemål?«